Du er her: 
torsdag23jan2020

Kirkehøjskole - to gange Kirsten fra Tårs

torsdag23jan2020 kl. 17:30 - 20:30

En fortælling om to gange Kirsten fra Tårs
i Koldby Kirkecenter

Kirsten Munkholt, sognepræst i Tårs fortæller om Skov-Kirsten, en grundtvigsk lægprædikant, der fra ca 1850 rejste rundt og prædikede i Tårs og omegn og til sidst over det ganske land i en tid, hvor kvinder ellers skulle tie i forsamlinger.

Kirsten Munkholt vil endvidere binde en sløjfe fra sin navnesøster Skov-Kirsten til de første kvindelige præster og deres kampe og trængsler.  Hun vil fortælle om sit eget 40-årige virke som den første kvindelige prædikant og nu også præst i Tårs efter hende. Om hvordan hun kom, så og sejrede. I begyndelsen måske bare fordi hendes stemme ganske bogstavelig trængte bedre igennem i den store Tårs Kirke end de mandestemmer, der var gået forud.